Tokyo

Velkommen til ca. 37 millioner mennesker som lever og arbejder i denne multi mega by kaldet Tokyo.

Alene størrelsen af byen gav os åndenød i den første uges tid. Før vi fik et overblik og forståelse af byens størrelse.

Byen er bygget op i områder. Lidt a la Vesterbro, Nørrebro, Østerbro osv. Forskellen er bare at hvert område er på størrelse med København. Så mens et område ligger f.eks. i København. Ligger et andet område i Glostrup og tredje område i Roskilde. o.s.v.

Vi bruger denne illustration,  så man kan få en ide om hvilken størrelse vi taler om.

Vi kunne bruge timevis på at beskrive områder i Tokyo. Det vil vi ikke, da der allerede findes tusindvis af hjemmeside som kan dette.  Det som vi fandt interessant, er Japanernes måde at leve sammen på.

Deres harmoni med hinanden i et samfund, hvor du og jeg lever side om side.

Og for at forstå dette, – kom vores vaner på overarbejde.

Tre ting sprang hele tiden i vores øjne.

  1. Overalt var der rent. Ingen graffiti, eller affald på gaderne.
  2. Japanerne er ikke små mennesker, ligner ikke de figurer man kender fra film, eller andre fra andre lande i Asien.

Derimod er de stilfulde. Har altid en “god” hår dag og kan finde ud af at gå imellem hinanden uden at gå ind i hinanden. Her er ingen puffen og skubben, som man ofte oplever i andre storbyer.

Simpelt tænker man. Men tag en tur ned af Strøget og du vil se ingen af tingene.

Sidst, men ikke mindst. Der er utrolig trygt, og tyveri kendes næsten ikke, samt byen bruges hele dagen og aften af befolkningen.

For at danne dette samfund bruges tegninger som et virkemiddel, som kan forstås af alle på denne klode. Og er medskabende til harmonien i samfundet.

Tegninger bruges også til andre fortællinger. Bøger, tegneserier, klubber. Alt. Et udvalg.

Vi lærte det efter et par uger, hvordan denne non verbale fortællingsform bliver brugt i alt. Og resultatet er enestående, set med vores øjne.

Lidt fra et gadebillede. Læg mærke til så rent der er.

Og der er ingen offentlige skraldespande. Japanerne handler således, det man har med ud, tager man med sig hjem og smider intet på gader og stræder.

“Fest og farver.”

Japanerne har også en mere anderledes indgangsvinkel til oplevelser.

Det er helt normalt at klæde sig som man vil, og man kan f.eks. opleve unge kvinder i skoleuniformer elle andre udklædninger, og det er der ingen der kigger skævt til.

Mange steder oplevede vi reklameskilte med diverse klubber og tilbehør, som hører til normaliteten.

Her kan unge mennesker mødes, og klæde sig ud. Tegninger bruges her som illustration og 10 år senere. Ja.

Et par “skolepiger.” en fredag aften.

Japanerne elsker klubber, reklamer og neonlys.

Lidt fra den lokale cafe.

Vi ved ikke om denne offentlige tilgængelighed  til alt, gør, at alt det “utilpassede” ikke sker, og derfor ingen graffiti, tyverier eller skrald i det offentlige rum. Men efter et par uger kiggede vi ikke nær så meget, som tidligere når vi så alle de disse tegninger. Blev mere en guideline.

Dog kunne vi ikke lade være med at tænke på hvordan der kunne se ud i København  uden grafitti og alle de penge der kunne spares eller bruges anderledes end på at rydde op i det offentlige rum i Danmark.

Tænk på, hvis man kunne  gå til festivaler eller andre begivenheder med flere tusinder af mennesker og alt er rent som en barne numse bagefter, blot fordi alle tog sine brugte ting med sig i stedet for at smide det fra sig.

Her kunne vi virkelig lære noget af japanerne.

Fiskemarkedet.

Tokyo har verdens største fiskemarked og det er en oplevelse af de store.

Tsukiji Markedet skulle have flyttet adresse, men de nye områder er ikke blevet klar endnu, da en jordprøve viste, at den jord man ville bygge på, ikke er egnet til at bygge et fiskemarked på.

Så man kan stadig nå at opleve fænomenet under de gamle former.

Markedet kan nås på mange måde. Man kan stå meget tidlig op, og opleve salget af de store tun. Her lukkes 120 mennesker ind kl.06.00, og efter først til mølle princippet. I weekenderne møder der mellem 1500-2000 op før kl. 04.00 om morgen for at blive en af de heldige 120 første.

Så det sprang vi over.

Markedet er velbesøgt både af turister, de lokale handlende, samt indkøbere fra restauranter og lignende.

 

 

her er der alt godt fra havet.

Kl.10.00 åbnes området til selve salgsområdet og her er reglementet meget tydeligt.

De gamle vogne.

Tokyo forretningsliv.

Japanerne lever deres liv med hinanden, og her findes et utal af små og større butikker.

Det som imponerede os mest, er det forretningsliv som findes under og omkring deres togstationer. 

Under Tokyo station udspiller der sig et forretningsliv som er hele fantastisk.

Her tårner alverdens forretningsarkader sig frem mellem hinanden stilfuldt og med fines som enhver der har besøgt Nørrebro station vil ønske vi bare havde 10 procent af.

Butikkerne ligger side om side under jorden.

Også ovenpå finder Japanerne tid til hygge og pauser samt socialisering.

Tårnet i Tokyo.

På en søndag valgte vi at besøge Sky Tree.

Udsigten er fantastisk og man næsten føler at man kan røre skyerne.

Der er 2 niveauer. Et øver og nedre. Tag begge niveauer. Prisforskellen er ikke stor og er alle pengene og ventetiden værd.

Begge niveauer er fremstillet som en kugle, hvor de store vinduer er buer udad, hvilket giver en rigtig god fornemmelse af højde og byen.

På øverste niveau er gangen fremstillet med vinduer nedad og her er tingene meget små.

Efter denne dejlige tid i Tokyo, hvor vi også fik lov til at opleve et lille jordskælv på ca. 20 sekunder, som Japanerne ikke tog meget notis af, men vi fik da lige kigget på hinanden og fattede at jorden rystet. Vi glædede os over at det ikke var et af de store.

Det var med et stort på gensyn til Tokyo da vi tog videre nordpå til Sapporo, Hokkaido.