På dette sted kan man opleve noget, som kun findes et sted på denne jordklode og som ikke kan sammenlignes med andet.
National Parken omkring Grand Canyon, er et afgjort must på ens ” Bucket liste.”
Det var et glædelig gensyn efter 23 år, hvor området stadig kan tage pusten fra en.
Vi valgte at tilbringe 2 hele nætter midt inde i parken, og kan kun anbefale dette. Vi ankom sent om eftermiddagen, og efter betaling og vejvisning kørte vi ind i parken.
Man skal ikke mange kliometer ind, før de første views dukker op.
Vi tog første stop her, da vi vidste at solen vile være væk om en times tid, og turen ind til vores overnatningssted lå midt i parken 45 minutter inde.
Solen gik ned over dalen, og man begynder at fornemme den fuldstændige revne midt igennem det hele. En revne som kun bliver tydeligere længere inde i National Parken.
Man må klø sig lidt håret over hvor smuk og enestående denne udsigt er. Billedet kan ikke gengive lyde og fornemmelsen i ens hud. Men her er så stille og smukt, at man nærmest “går i stå” og tænker, hvilket brag det måtte have givet den dag dette blev dannet?
Derfra gik vi længere ind, og det “view” blev kun mere betagende.
Herfra fornemmer man tydeligt, hvor fladt området er, og reven ned igennem det hele.
Solen oplyser det sidste af klippesiderne, farvespillet begynder i klippeudskæringerne som engang var blevet revet fra hinanden.
Sjælen er meget rolig, når man bare står der og tager alle indtrykkene ind.
Næste dag.
Vi stod tidlig op, da vi viste, at der var nok at tage fat på i oplevelser. Så engang morgenmad, et bad og ud til kanten midt i parken. Her er revnen meget klar at se, som en åben lynlås.
Der er mulighed for at komme ned i bunden, enten på gåben eller med muldyr. Dette skal man dog afsætte en hel dag til, ellers når man det ikke mens solen er fremme, og du bliver nødt til at overnatte dernede.
Samtidig er det en enestående chance for at teste sin udholdenhed, hvis man vælge gåbenene som transportmiddel.
Det vilde dyreliv findes også i skovene oppe på kanten. Man er ikke alene her. Så følg stierne, står der overalt. Forstyr ikke de vilde dyr.
Området er så stort, at man enten ved at gå eller køre langs kanten, kan have det hele for sig selv.
Det er faktisk kun inde ved turist samlingspunkterne, at vise områder langs kanten for et par tusinde meter, kan føles som “sild i en tønde.”
Ellers har man det for sig selv, og kan nyde fænomenet.
Helt tæt på kan man tydeligt se alle detaljerne igennem kameralinsen.
Solen går ned, detaljerne viser sig.
Ufattelige flotte farvespil, som blev tydeligere når man vente sig 180 grader og kiggede mod solnedgangen.
Her kunne tankerne lige få den sidste ro og man kan nyde synet, imens man kan filosofiere over livet og tilværelsens lethed. Vi kan kun på det varmeste anbefale at besøge området. Det er en oplevelse for livet.
https://www.grandcanyon.com
Efter endnu en god nattesøvn sagde vi farvel til Grand Canyon, og begav os mod route 66 igen.
Fortsætter i syvende del, Route 66.