Mod Monument Vally.
Vi stod udhvilet op, og satte kurs mod de mindre veje, og nød at den nogen gange tætte trafik på motorvejen havde vi lagt bag os.
Vi krydsede broen i Santa Fe og fik øje på de første klippeformationer som bare stod der, hvilket var langt mere end interessant end selve den lille prærier by.
Derefter gik det derud af, af meget øde lige strækninger.
Vi kørte forbi punktet, hvor fire stater mødes, Utah, Colorado, Arizona og New Mexico.
Sådan, så kan man være i alle fire stater på engang.
Fra denne oplevelse som var meget morsom, kørte vi videre.
Selve stedet bruger man en 10-20 minutter på.
Her begyndte vejen at skære sig igennem klipperne, og i ny og næ, stod der en af disse oliepumper, som med al tydelighed “fortalte” at den grønne bølge var ikke kommet til denne del af landet. Her er ingen solceller.
Ude i horisonten begyndte disse klipper, set i utalige westernfilmen at vise sig. Svært i starten at vurdere, hvor langt væk de var.
Og, de er langt væk. Vi kørte den næste have time, da dette syn kom frem efter en bakketop. Et af de mest fotograferede steder i hele Monument Vally.
Tættere på, kan man næsten fornemme de vilde indianer og den ridende cowboy på sin hest.
Helt tæt på, fornemmer man tydeligt at hele dette område engang har været under vand, og havets bølger har slebet disse enorme klippestykker til.
For senere at være “steget” til tops, da et gigantisk jordskæl i tidernes morgen vendte op og ned på alt, og som også dannede den kæmpe revne som ligger øst på, Grand Canyon.
Nede i dalen, kan man overnatte på Campingpladsen, få et kig op til mexicaner hatten, og om aftenen kigge på de milliarder stjerner der dukker frem.
Vi valgte dog at kører videre mod Grand Canyon. Campingpladsen kan anes forneden af de høje klippesøjler.
Turen gik mod indgangen til National Park of Grand Canyon.
Fortsætter i Grand Canyon. Femte del af Route 66.