Phnom Penh er en by med over 2 millioner indbygger og et inferno af larm og ustruktureret kørsel på en meget imødekommende og charmerende måde.
Det er nærmest “umuligt” at bevæge sig rundt i kvarterne til fods uden at have det ene øje på trafikken. Så vi lærte hurtigt, at bevæge os i retningen som den kørende trafik.
Lidt af en modsætning til Ø- livet på Ko Rong.
Byen som vi kom til at holde ufattelig meget af, gav os et endnu bedre indblik i, hvad dette land, Cambodia og byen har gennemlevet. Kolonitiden, indbyrdes krige med naboer, samt et kollektivt eksperiment om et idealt kommunistiske bondesamfund, der på 3 år fuldstændig udraderede over en fjerdedel af dens indbygger på 8 millioner.
Byen er igennem en kæmpe udvikling, og der bygges på livet løs i indre by. Dog, skal du ikke mange meter væk fra de boulevarder som franskemændene anlagde, før det er det røde sand og markederne der hersker imellem de nedslidte gamle franske huse.
Er der mulighed for en handel? Ja, så er de lokale i gang.
Natmarkedet er et godt sted at spise og møde de lokale. Her sættes stor pris på, at turisterne kan betale “overpriser.” F.eks. koster en stor flaske vand $1 på en restaurant med mulighed for at sidde ned og blive serviceret. Imens de lokale betaler ca. en femte del mindre.
Vi smilede og betalte med glæde.
Vi oplevede turrister som begyndte at argumenter for en bedre pris, da det var lavsæson. Flertallet af os, hvide mennesker, havde “forstået” at forlegenhed er det værste du kan sætte det Cambodjanske folk i.
De sætter deres ære øverst, fattig som rig. Hvis du ikke opfanger denne usynlige grænse i de daglige handler. Går alt i stå.
Vi hørte f.eks. om en gruppe som havde siddet i en bus i 6 timer ved grænsen, da visum prisen denne dag var $1 mere end dagen før. Dette ønskede man ikke at betale, og påbegyndte en diskussion med grænsepolitiet. Resultatet blev at det cambodjanske vagthold blev så forlegne, at de måtte vente på vagtskifte, før de kunne krydse grænsen til dagsprisen på $1 mere.
Mekong floden.
Byen byder på mange kulturelle muligheder. Anbefalingsværdigt er et sunset cruise på Mekong floden. Vælg et af de små skibe lidt længere oppe af boulevarden, med mindre ønsket er at “drukne” i andres kameraer. Især i højsæsonen.
Mekong floden er stadig hjemsted for mange af de lokale fiskere, og er en stor kontrast til alt byggeriet.
Da, byen ligger på begge sider af Mekong Floden og der kun er to broer, er færgetransport det fortrukne transportmiddel. Prisen for en tur over floden er 22 cent, og tager ca. 15 minutter.
Foreign Correspondents Club
Da, Pol Pot regimet så alt vestligt som en del af fjenden, og mere eller mindre ødelage alt, er der ikke mange af de gamle mindesmærker tilbage.
FCC ( Foreign Correspondents Club ) “overlevede” og drives i dag som et hotel og restaurant i sin oprindelige stil. Stedet var mødested for journalister og diplomater under vietnamkrigen.
Stedet oser af nostalgi og fransk design, samt giver et billede af tidsånden i slut 60erne og start 70erne.
Dog, ikke alt vedligeholdes. Selv i byen sætter junglen sine spor. Bagbygningen til FCC. Gamle fransk villa der trænger til en kærlig hånd.
Maden og ånden er fantastisk og vi kunne rigtig godt lige deres koncept. Især som de “Gin” elskere, vi er.
Restauranten er dyr i forhold til andre spisesteder. Drinks, italiensk vin på flaske og 3 retter mad med efterfølgende kaffe, imens øjet kan skue ud over boulevarden og Mekongfloden. Prisen ligger lidt over den anden side af $100 for to personer.
Stilen er afslappet og rolig, imens man nyder alle indtrykkene. Her kommer mange udenlandske gæster af forskellig art. Så scenen er sat for nye indtryk. Over alt hænger fotografier fra perioden, samt nye håbefulde fotografer kan få udvalgte billeder til udstilling.
Her er vores favoritbillede.
Backpackere bruger kun baren ovenpå i happy hour mellem 17.00-19.00, da man kan spise 100 meter længere nede af gaden for $10-20.
Maden på FCC ligger kulinarisk på et meget højt plan. Det gør den generelt i Cambodia.
Smagte himmelsk.
Kongepaladset.
Paladset, er et besøg værd, her var ikke mange turister grundet lavsæsonen. Billeder må tager udenfor, ikke indenfor. Men det udenfor er også enestående.
Paladset har åben om formiddagen og om eftermiddagen. Resten af tiden er der lukket, samt ved officielle besøg og højtidligheder.
Her er mulighed for at komme helt tæt på de royale gemakker.
Haven med Buddha.
Også her mødte vi skolebørn og unge mennesker som udviste stor nysgerrighed for sådanne nogle som os. Europa ligger langt væk. Så det vanelig smil og v-tegn blev brugt, imens engelske gloser udtales. ” Hallo”
Byen kom ind under huden på os. Denne blanding af fransk arkitektur, asiatiske smil og kontrasterne mellem rigdom og fattigdom på alle dens felter, finansielt som socialt gør indtryk på én.
Analfabetismen hersker tydeligt i de fattige lag, og er en faktor som er med til at skille størrelsen på indkomst. Boligforholdene er ikke af “høj standard” og der langt fra dette…
Til smarte caféer, smukt indrettet, hvor kaffen koster et par dollars.
(En tekstil medarbejder tjener i gennemsnit $100 om måneden. Lokale fisker ca. dobbelt op, $200 hvis fangsten er god og kan afsættes på markedet eller til restauranterne.)
Vores boutique hotel. En anden verden end for de lokale fiskere langs Mekong floden.
Alligevel har vi ikke før mødt et folkefærd som tager imod en med så stor åbenhed, glæde og oprejst pande. Vi tolkede for os selv, at når et land har været igennem så mange “slag”, er der måske kun en vej, opad, bunden har været nået.
Overalt, dukker små forretninger op.
Cambodia har mange udfordringer, alt lige fra manglende strukturelt skolegang og indførelse af systemer vedrørende deres skrald. Især i de mindre byer på landet.
Landet har potentiale for at nå store højder. Valgfrihed og demokrati er indført, samt diverse udenlandske organisationer har opdaget landet og påbegyndt investeringer. ( Se indlægget “drop 5 % af julegaver.”)
Anerkendelsen og opgøret med Pol Pot regimet er igangsat med juridiske domstole med udenlandsk hjælp. ( Se indlægget ” The killing fields.”)
Vi kan kun anbefale landet. Vi kommer igen.