Ude ved kysten fra Hanoi ligger Halong Bay. Et vandareal som står på Unescos verdensarvsliste over seværdigheder der er bevaringsværdige.
Området tiltrækker mange turister og er et af Vietnams store samlingspunkter for folk fra alle verdensdele.
Der er mange måde man kan besøge området. På endagsture eller større turistsamlinger på større både med overnatning. Priser svinger meget, og ligeledes hvad man reelt får for pengene.
I lavsæsonen er der stor “kamp” om turisterne og med lidt research vil man opdage at de sidst $ 100 er givet rigtig godt ud. Vi valgte derfor at give den gas, og bookede et af de mindre skibe med middag, alt inklusive, samt kahyt med badekar på løvefødder og balkon for et par dags eventyr.
Soveværelset.
Badeværelset.
Og det var alle pengene værd. Skibet vi havde booket havde som et af de få tilladelse til at sejle i andre områder af Halong Bay end de andre turistbåde. Dermed fik vi et område i bugten for os selv.
Samtidig valgte “Vor Herrer” at give os et af livets oplevelser, og på et døgn oplevede vi alt lige fra kraftig torden, regnvejr i spandevis, regnbuer og blå himmel med den klare sol.
Fænomenet skal oplevet og vi vil lade billederne tale deres sprog.
Solen kigger frem over bugten.
Regnbue over bugten imens vi sejlede mod en anden bugt. Her mødte vi andre få skibe.
Solen begynder at vise sin kraft.
Vi er rigtig glade for at vi valgte at gøre dette i lavsæsonen og bruge en overnatning, måske en lidt dyr løsning, men alle pengene værd.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvordan det vil være i højsæsonen med alle de både som tager ud til frokost og hjem igen lige før mørkets frembrud.
Vi hørte de lokale nævne at der kan sejle ca. 500 både i alle størrelser ud om dagen i højsæconen.
Stilheden er et fænomen for sig selv. Udsigten fra balkonen.
Kun de lokale fiskere sejlede rundt mellem de højde klipper, hvor man i solens lys tydeligt ser hvordan træer og buske vokser op af siderne.
Helt tæt på kan man se det tæppe af grønt der vokser på klipperne.
Kold hvidvin blev nydt på balkonen, alt imens alle indtrykkene blev satte sig på nethinden.
Om aftenen ligger man for anker, og de lokale sælgere sejler rundt mellem skibene og tilbyder diverse varer der kan forsøde livet. Cigaretter, snack og øl.
Der bliver gjort en stor indsats for at nå som mange skibe så muligt, inden solen går helt ned. Et majestætisk syn for ens øjeæble.
Manden i ris markerne.
På vej hjem fra Halong Bay med bussen til Hanoi kom vi forbi rismarkerne, hvor arbejdet foregår, som det gjorde for hundrede år siden i Europa. Her har kommunisterne ikke valgt at investere i moderne teknologi.
Mange steder var man i gang med at brænde områder og rester fra rismarkerne af.
Kørslen var til tider lidt spændende, især da en to spors landevej lige pludselig blev til ensrettet, og ens opmærksomhed blev hurtig rettet her hen, i stedet for rismarkederne eller alle de ufærdige bygninger.
Overalt så vi hvordan diverse byggeprojekter i 5 års planerne ikke var blevet fuldført. Et togbane projekt som vist er løbet ud i sandet.
Lige ved siden af den ikke fuldfærdige togbane, et af de “stolte” skilte. Hvad der står har vi ingen idé om, men budskabet er ikke til at tage fejl af.
Fattigdom hersker på landet, selv om Vietnam har økonomisk fremgang, ligger det langt væk fra den finansielle synlige fremdrift man mærker i storbyerne.
Det mest nye er deres elskede scooter imellem rismarkederne.
Ellers er alle i gang, Ung som gammel.
Fysisk hårdt arbejde og håndkraft. Et fascinerende syn, samtidige skræmmende. Det må slide godt på kroppen.
Vi glæde os til at bruge en uges tid i Hanoi, da byen dukkede op i horisonten.
Motorvejen ind til det modereret Hanoi med alt nybyggeriet.
Vi tænkte, vil vi også her få mange daglige nysgerrige “hallo” fra de lokale. Hanoi viste sig at blive et dejlig møde.