Manila og Makati. Kontrasterne er store her. Vi ankom sent om aften til denne million by, hvor det spanske og katolske liv dominerer.
Manila er bygget op af flere bydele, hvor bydelen Makati er den rigeste og ligger langt væk fra den fattigdom og håbløshed som vi oplevede i yderområderne.
Her findes nærmest flokke af gadebørn som opfører sig som ulve, imens de holder et vågen øje med de sikkerhedsvagter og politiet som er på et hvert gadehjørne med skydevåben ved hånden.
En meget surrealistisk oplevelse. Ikke at vi følte os usikre, men var dog klar over, at der findes steder i byen, hvor turister som os, efter mørkes frembrud nok ikke skal bevæge sig ind af alene.
Så Makati og promenaden blev det område vi holdt os til, og i ydre områderne “stak” vi kun næsen ind i dagslys.
Politiet som stod i større enheder på mange af hjørnerne nede ved promenaden og yderområderne.
De var talrige fremmødt, da der også var en stor international konference langs promenaden, og vi havde på fornemmelse at de ikke tolererede samme “blødhed” som f.eks. når de unge fra ungdomshuset lige skal ødelægge Nørrebrogade, og mener at politiet skal opføre sig pænere.
Vi fik i hvert fald pænt at vide, ikke for tæt på. Vi holder øje med alt.
Motorvejen som løber langs promenaden. 4 spor i hver retning. Med højhuse på den ene side og alle yacht klubberne på den anden side.
Ved enden af promenaden ligger det gamle spanske fort, og byskiltet “Intramuros” som antyder at man er inden for murerne.
Indenfor murerne er det den gamle spanske stil som hersker. Gaderne er hyggelige og ikke som resten af Manila.
Her ligger også den spanskbygget kirke. San. Augustin, som virkelig er et besøg værd, da man kan gå rundt på hele arealet.
Indgangen er fra siden af, hvilke snyder en lidt, da det ikke giver den virkelige størrelse af denne kirke. Når man træder ind i kirkerummet går det op for en, hvor stor denne kirke er.
Læg mærke til manden i højre side af bænkene.
Rundt om kirken ligger alle gangene med en masse rum, hvor der er udstillinger om denne katolske enhed, som har været her i 400 år, intet af det er “gemt” bag glas eller diverse sikkerheds funktioner. Så det er som at træde tilbage i tiden.
Gårdhaven og en af de fire længer samt kælderen
Imens man går rundt og nyder dette, bliver man mindet om at Phillipnerne er Asiens eneste katolske land.
Afstanden mellem “pisk og bøn” er lille nogle gange. Vi smilede lidt over disse billeder.
Kirken giver et langt bedre billede af tiden og hele den katolske ånd. Langt bedre end f.eks. St. Peterskirken i Rom, hvor turisterne står på nakken af hinanden. Her har man det hele for sig selv og kan nemt blive “væk” fra hinanden.
Makati.
En af bydelen i Manila, er Makati. For dem som har uddannelse og penge, omtaler at de bor i Makati, Filippinerne. Manila er noget som ligger omkring dem. Makati kan sammenlignes lidt med Frederiksberg.
Forskellen er at Makati, må være menneskets” måde at placere “Paradisets have” og yderområderne i Manila, “Helvedes forgård” på jorden. Intet sted, har vi oplevet så meget fattigdom. Ikke engang fattigdommen i Cambodia kan slå denne håbløshed.
Her er brug for de 3 u ér. Uddannelse, udvikling og udsigt til et nyt liv.
For nysgerrige mennesker som os, skulle vi ikke gå mange hundrede meter i disse yderområder, før ens blødne hjerte ville redde gadebørnene. Problemet er bare, at der ikke 5, 50 eller 500. De er der i tusindvis. Og vi kan ikke redde alle, selv om vi gerne vil.
Grænsen er tydelig mellem bydelene.
For at give en ide, er nedenstående billede taget fra vores tag på hotellet med den lange linse ind over yderområderne. I luftlinje snakker vi 6-8 km. Her bygger de fattige op af den nederste del af mellemklasse. Læg mærke til huset bygget i nederste venstre side.
I modsætning til Greenbelt, som er et af de mange storcentre i Makati. Her er ingen politi. Højest en sikkerhedsvagt som ikke bære skydevåben, derimod et bredt smil. Og er du hvid mand, ja, så er alle døre åbne og du er velkommen her.
Her står reklamerne i de lange marmor belagte gange, og der er grønne parklignende områder i midten. Bilerne kører selvfølgelig under Greenbelt.
En fantastisk opleve i design og stil.
Her er plads og overskud til at koncentrer sig om de rigtige sko, og ikke som 10 -15 km væk, om jeg vil overleve de næste 24 timer.
Greenbelt er et fantastisk sted og lægger sikkert linjerne for hvordan man fremadrettet vil bygge huse og storcenter sammen i fremtiden andre steder på denne jordklode.
Nedenstående link kan give en lidt mere information om Greenbelt.
https://www.makaticity.com/shopping/greenbelt
Den amerikanske kirkegård.
Den amerikanske kirkegård, som ligger med Makati i baggrunden.
Ingen tvivl om at amerikanerne har været her, og stadig er her. Som på Arlington Kirkegård er stedet meget etisk og smagfuld iscenesat med alle storylines dertil.
Flaget, som “mindes” de som gav livet i kampen.
Uden for bydelen, er der ingen hybrid biler, mere en blanding mellem noget der minder om en bil fra tegnefilmen “Bjerg Købping Grandprix” og en bus fra et Anders And blad. Transportmiddel for tusinder af mennesker i Manila.
Festlige i gaderne men Ikke særlige miljøvenlige biler.
Farvel til Manila/Makati.
Efter en uges tid tog vi videre mod Japan, og efterlod byen imens solen gik ned over havne området.
Byen var en lærerig oplevelse, og vi kunne ikke lade være med at sige til hinanden. Det er som “sne. Man kan tale om det, høre om det, se billeder af det. Men det er først, når man mærker det, at man ved hvad sne er.”
På samme måde mærker man også her, forskellen på virkelig rig og virkelig fattig, og hvad det gør ved mennesker.