Vi satte kursen mod de nordlige egne og sagde farvel til bugten omkring San Francisco.
Her fik vi de første indtryk af den roadtrip vi ville begive os ud på, og selve mødet med den kultur som findes på vejene.
Amerikaner “elsker” deres biler og andet motorkøretøj. Vi valgte, at tage de mindre vej når vi kunne, da vi måtte erkende at amerikanernes “evner” til at køre bil ikke er blevet bedre med tiden. Samt kødannelser tit opstår her, lige som hjemme på Køge bugt motorvejen.
Dette bragte os igennem mange små flækker, som vi normalt aldrig ville have besøgt.
Eureka er ikke et sted man sådan lige kommer forbi. Byen er et lille fiskeleje på den amerikanske vestkyst. I 2008 da krisen ramte hele verden, blev byen her ramt særligt hårdt og over 80 % af den arbejdede befolkning helt eller delvis deres levebrød.
Det bærer byen stadig præg af, her små 9 år efter. Selv om økonomien galopere fremad i en fart vi ikke har set mage til før i USA, har dette fremskridt ikke helt nået Eureka. Byen var meget slidt, nærmest forladt, men der er nogle ildsjæle der prøver at redde de smukke gamle træhuse som findes i stor stil i Eureka.
Vi havde hørt at her skulle inspirationskilden være til alle de gyser huse der findes, som Hollywood og hele film industrien bruger i den genre.
Og vi blev ikke skuffet. Huset er fra sidste århundredskifte, og opført af den lokale by konge dengang fiskeriet havde sin storhedstid før anden verdenskrig.
Opkøbt for næsten ingenting og restaureret. Man kan ikke komme helt tæt på, da der er et stor hegn omkring huset. Men linsen kom igennem hegnet og vi tog dette billede af “gyserhuset”.
Som taget ud af en film eller tegneserie, syntes vi.
Hvorfor der er en palme planet fandt vi aldrig rigtig ud af. Underligt syntes vi, da det bliver hunde koldt om vinteren på disse kanter.
Vi fortsatte vores køretur til den egentlige grund til at vi valgte denne vej, nemlig Redwood National park med alle de store træer.
Redwood
Duggen var ved at miste sit tag i bugten, og neonlyset fra skiltet på det motel vi havde overnatte på var ved at forsvinde som solen kom frem.
Efter morgenmad og en times kørsel ind mod bjergene, mødte vi det som blev en af de helt store oplevelser.
Træer så langt øjet rækker og så høje så det ser ud som om de vokser ind i himmelen, man tror det er lyv. Bilen kan parkeres ved vejkanten og små 5-10 meter inde i skoven begynder oplevelserne.
Og det bedste. Du har det mere eller mindre for dig selv. Her er ingen turister i forhold til f.eks. Yosemite længere sydpå.
Redwood skovene er så absolut et besøg værd. Vi fornemmede næsten hvordan Steven Spielberg måtte have ladet sig inspirere af dette tætte skovlandskab og lade lille ET løbe rundt i den slags kulisser i sin populære film.
Vi fortsatte ind i landet og tog indtrykkene til os på vej mod byen Salem. Ikke at forveksle med Salem Massachusetts, hvor hysteri gik fuldstændig ud af proportioner for mere end 300 år siden og hekse blev brændt for et godt ord, bare end eller anden beskyldte nogle for at være heks.
På vejen dertil mødte vi flere af de smukke gamle træbroer.
Salem er en lille amerikansk by, hvor kirke og gud betyder meget for det lokale liv i byen. Byens midte er centreret om kirken og det lokale rådhus.
Byen er et besøg værd, hvis man er på disse kanter, da den indeholder alt en lille flække behøver og er ganske hyggelig.
Seattle.
Byen er en typisk amerikansk storby med høje skyskraber og lidt rodet, syntes vi. Vi valgte at bruge det meste af tiden ved bugten i området ved Public market.
Byen indeholder dog mere end dette, og det vil et hvert rejsebureau kunne fortælle.
Seattles torv, hvor efteråret allerede havde sat sine spor og blandingen af sommertøj og vintertøj påbegyndes.
Den lille pige var meget nysgerrig efter hvad vi var for nogen. Bare det at vi talte et andet sprog gjorde hun gerne ville vise sine støvler frem.
Efter dette lille møde, fortsatte vi til havnefronten, hvor den aller første Starbucks åbne i starten af halvfjerdserne.
Butikken kan besøges til et kig og til at købe kaffe. Vi valgte kigget, og købte kaffen ca. 200 meter længere nede af gaden, hvor køen til kaffen ikke var nær så lang, og alle blomsterbutikker ligger omkring.
Herfra kan man gå igennem de lange gamle haller, og møde flere blomsterhandler og andet godt.
Det er også her det berømte fiskemarked ligger, hvor fiskehandlerne gør dine fiske klar imens de gør en dyd og stolthed ud af arbejdet. Stemningen er meget festligt og med små ordsprog skrevet i udstillingerne.
Vi fortsatte ud af de mange haller og kom helt ned til vandet.
Bugten indbyder til mange rolige stunder og et hav af aktiviteter. Vi var så heldige at himlen var blå og solen skinnede.
Solen varmede ens kinder imens alle indtrykkene kunne tages ind, og atmosfæren nydes.
Færger sejler imellem øerne i bugten. På den anden side af bugten ligger Canada.
Solen går ned over bugten og området ” Public Markedet.” Dette sted er et besøg værd, en kæmpe markedshal i flere etager.
I baggrunden ses bjergene med sne på toppen. Sne som vi snart skulle komme til at opleve i Yellowstone.
Solen går ned, og vi sagde farvel til Seattle.
Efter en lang weekend satte vi kursen over bjergtoppene mod Yellowstone, hvor vi fik det første store indtryk af vidden på prærien.
Vi glædede os til flere eventyr.