Vi føler os som hjemme i “The Big Appel.” Vi skulle lige tilbagelægge turen på de små 700 km.
Men før det, ville vi besøge en del af området ved vandfaldet som mange turister, “da det hele går op i vandsprøjt” glemmer at besøge. Nemlig Fort Niagara.
Fortet blev oprindeligt bygget af franskmændene, derefter overtaget af englænderne, så tilbage franskmændene og til englænderne igen i diverse krige, før det hele endte med at amerikanerne overtog det.
Fortet ligger ca. 20 minutters kørsel fra vandfaldet og er absolut et besøg værd.
Her er muligheden for et kig ind i fortidens historie, velbevaret og intakt, historie fortalt på en stilfuld måde.
Vi valgte at tage en frokost i byen ved fortet og nød husene, inden vi satte kurs mod New York .
Vi havde regnet med en køretur på små 4 timer, inden vi ville finde et motel, men over os begyndte vejret at trække sig sammen, kulde og varme mødtes lige over os.
Kæmpe tordenskyer samlede sig, og resulterede i at ude i horisonten af den vej vi skulle, ville regnen snart begynde sit indtog.
Og regnen kom. Vi kørte nogle gange i slow..slow fart.
Vi valgte udmattede efter 6 timers meget koncentreret kørsel at stoppe og få lidt mad og glædede os til at få lidt søvn. Samtidig grinede vi også af det hele, da vi vidste at havde det været sådan et vejr i den forgangene uge havde vi fået en anden oplevelse af efterårsfarverne i New England området.
Efter en overnatning var vejret ikke blevet meget bedre, og turen ind til selve byen blev lang og våd.
Men vi var ved at være i mål, gaderne og højhusene dukkede op, imens vi sagde godnat til solen som endelig var begyndt at kigge frem.
Fortsætter i New York, anden del.