Bogota

Lyset sænker sig langsomt over bjergene, og byen med dens små 7 millioner indbyggere vågner op til endnu mere af det meget afslappede liv i området omkring Parque 93.

Et område og en bydel som byder på brede fortove, modernede arkitektur, caféer, grønne områder, shopping, små spændende butikker og restauranter.

Læg mærke til den lille gule taxi bagerst. Dem stiftede vi senere bekendtskab med. De små gule vogne bringer en og mange rundt i byen.

Det er ikke umiddelbart kokain og Pablo Escobar vi tænker på når vi færdes rundt i disse kvarterer. Mere Stockholm eller Frederiksberg.

Og det passer meget godt med det indtryk Colombianerne fremadrettet ønsker at give verden og de stadig få turister som kommer til landet.

Her er trygt at være, og du kan nyde solen i  parken imens julepynten kommer op i træerne.

Bogota i december.

Vi havde oprindelig ikke planlagt at besøge Colombia. Men, da den amerikanske regering satte nye spilleregler vedr. hvor du skal rejse hen efter max. 90 dage i USA, kunne vi ikke længere vælge at tage til Caribien.

Når vi forlod landet skulle vi længere væk end Canada, Mexico og Caribien.

Så vi kiggede efter nye muligheder og opdagede at man for næsten ingen penge kunne komme fra Fort Lauderdale til Bogota, 2 personer i store business sæder for små $250,-

Så vi valgte den løsning, hvilket vi så afgjort ikke fortryder.

Som dagene gik og alle indtryk kom ind under huden, blev vi mere og mere begejstret for byen. Og her i december måned med jule pyntet butikker og centre, begyndte vi at komme i julestemning  trods til vores store overraskelse den behagelige temperatur, selv om vi  næsten var ved ækvator.

Når solen skinner, ligger temperaturene på Ca. 25-26 grader og kan falde efter en ordentlig regn skylle om aften til 12-14 grader. Så her var brug for både jakke og korte bukser. Alt efter hvordan vejret var.

Parque 93 var stedet, hvor vi havde lejet en lejlighed og havde næsten bydelen for os selv. Turister i dette område er næsten ikke eksisterende. Og eneste andre udlændinge er ambassade folk samt deres koner og børn.

Flertallet som bor her, er veluddannet, og taler godt engelsk.

Om søndagen lukker de vejene for motor trafik den ene vej i området, så man kan spadsere rundt på den store vej der løber langs bjergene.

Fascinerende, da det giver et godt indtryk af bydelen.

Længere nede i byen ligger den gamle bydel,  det er her de fleste turister bor og færdes mellem de kendte hotelkæder. Her opleves politiet i stor stil. Der bliver “passet godt” på alle.

Lidt mærkelig følelse, da vi i det område vi boede ikke så meget politi på gaden. Virker som om det ikke behøves.

Den gamle bydel.

For små 40 kroner blev vi transporteret af en af de lokale taxichauffører i de små gule biler, fra vores bydel til den gamle bydel.

En rejse på små 25 minutter og med spændt sikkerhedssele som er lovkrav, som er en yderst god ide.

De små gule taxier kører for et godt ord som “død og djævle” igennem gaderne langs bjergsiderne.  Flot udsigt imens spansk musik i radioen underholder en og et venligt tak fordi vi valgte ham til sidst.

Vi fandt ud af, at dette er måden man kører bil på i Bogota. Her “kører” man bil, ind og ud mellem hinanden.

Hård opbremsning ved skolen, hvor skolebørnene kan gå over som en hel ande familie, og så videre. Her er ikke plads til f.eks. at tjekke sms og andet som vi f.eks. så mange gange i U.S.A.

Resultatet bliver at man kører sammen. Og når bare en ikke er koncentreret i trafikken, kommer der en masse verbale ord på spansk meget hurtigt, som vil gøre en hver franskmand misundelig.

Palace de Bolivia.

Spansk gamle bydel og små gader med spansk arkitektur, hvor turisterne går på jagt efter de lokale handlendes tilbud.

Udsigten er mageløs med bjergene som bagrund.

 

Selve pladsen med kirken i baggrund.  Et sted hvor de obligatoriske billeder bliver taget af alle som besøger området.

Som sagt, politiet er stærkt repræsenteret.

Længere oppe kommer der ikke nær så mange turister og du kan her få en god fornemmelse af det gamle byliv.

Vi kan kun anbefale Bogota, og vil sikkert, hvis det passer med planerne om vores videre færden på dette kontinent, besøge byen igen i fremtiden.

Herefter tog vi videre til Lima, Peru.