I Hanoi valgte vi at bo i den gamle bydel ved søen Ho Hoan Kiem, hvor man i weekenden lukker af for al trafik, så de lokale kan benytte gaderne til alt fra salg, underholdning, til de unge der kisse misser under de høje træer om aftenen. Vi gik en tur rundt om søen og kiggede på alle løjerne alt imens vi fik de obligatoriske hundrede “Hallo.” om dagen og nogle kæmpe smil.
Denne del af byen holdt vi os til det meste af tiden, da resten af Hanoi er en storby under kraftig udvikling, hvor skyskraberne kæmper med en ufattelig larmende trafik, og den forureningen der følger med.
Her i den gamle bydel, mellem de små smalle gader, franske boulevarder og små grønne oaser blev Hanoi meget dragende og charmerende. Her er liv og masser af små spændene butikker, ja selv en cykel kan bruges til at handle fra. Det er utroligt hvad der kan transporteres på en cykel.
Rundt om i de små gader, handles der som en i købstad for 50 år siden, og hvis cyklen ikke er til hjælp, så er det bare over skulderen med varerne.
Denne form er meget fascinerende at være vidne til, da alt aktivitet i gaderne omkring søen i den gamle bydel, i meget grove træk er delt op i tre klasser. Man skal ikke være mange dage her, før man opdage følgende.
Det arbejderne folk på gaderne, iført den klassiske kina hat, enten med varer på en trækkende cykel eller på gåben med noget over deres skuldrer.
De små forretningsdrivende der også har råd til en knallert og til sidst dem der har klaret sig så godt at der også er råd til en bil.
Intet sted, måske på nær i Kina er penge blevet et så stort symbol, og de rige “elsker” som kineserne at “Flashe” med det. Hvilket vi blev vidne til om aften i weekenden.
Ris er basis varer i hele asien og Vietnam er storproducent af disse. Og ris er ikke bare ris. Udvalget er stort og kg prisen starter ved 10.000 dong ( ca. 3 kr.)
De smalle gader, som kan blive så smalle, at kun en meget tynd lokal kan komme igennem. Døm selv.
Som i resten af Asien samler mange af turisterne sig i flokke i storbyerne, og byen har også sin egen gade, hvor vestlige popmusik og lokal øl glider ned imens mobiltelefonerne tjekkes.
En måde at lade sig transportere rundt på er enten en scooter eller en cykel med sæde. Der findes en forskellige udgaver, og er en billig måde for at komme fra A til B, hvis fødderne bliver trætte.
Man kan også vente på toget, og i mellemtiden tage en tur på togskinnerne, og hilse på de lokale. De bor rimelig tæt.
Franskmændene har selvfølgelig også bygget en kirke med træk fra Notre Dame i Paris.
Kirken, eller St. Joseph´s Cathedral som franskmændene kaldte den, er et visuelt vidunder af skue. Og som I Saigon bruges den også til gudstjenester og kirkelige gøremål.
Anskues Hanoi udefra, er det kommunisternes højborg, men også samtidig et dilemma for et par dansker som os, da hovedlinjerne i den daglige “prædiken” handler om ligestilling, også økonomisk.
Set fra vores blik, er dette fuldstændig ved at kører af sporet, og har ikke meget af gøre med de idealer en kommunistisk stat har. Velfærden har det rigtig godt, og forskel på rig og fattig er meget tydelig.
En søndag kom vi forbi en park med en sø, hvor man kunne leje en slags båd og sejle rundt på søen. I den ene ende, havde en fisker sat sit garn og prøvede at fange dagens fangst.
Vi vidste ikke rigtige om vi skulle måbe, eller grine over denne tydelig kontrast, nødvendigheden for fiskeren at “få mad på bordet” og de mere velhavende på søndags udflugt.
Senere talte vi om den store forskel der i Vietnam. Der er langt fra manden i ris marken og fiskerene i deres små både til de smarte kaffebarer, reklamer med amerikanske skuespiller og Mercedes bilen foran parken med statuen af Lenin i baggrunden.
Det blev den dag meget klart for os, hvad forskellen er på 3 ugers ferie og en tur jorden rundt. Tingene bliver nærværende på en anden måde, og man får mange flere indgangsvinkler.
Stof til eftertanke. Hvad vil der ske, den dag den kinesiske økonomiske boble brister. Vil det hele så eksplodere i Asien, og hvilke vej vil det føre, samt hvilke konsekvenser vil det få for verden, Europa, Danmark?
Ikke rart, hvis omstændighederne rammer med de forkerte folk i førersædet. Men med over 2 milliarder mennesker som de sidste 20 år har smagt sødmen, siden den kolde krig endte, kan man jo ikke nægte dem at ville have de samme bekvemmeligheder som vi har haft de sidste 60 år.
Nattelivet.
Rundt om går der mennesker mellem hinanden. Det er lørdag aften og temperaturen ligger omkring ved 34 grader, imens solen er på vej ned.
Det summer af liv her ved Ho Hoan Kiem søen og de nærliggende gader. Her er alle mulige forskellige former for underholdning og mange mennesker som smiler hele tiden, og gerne vil i dialog.
Is bliver der spist meget af sådan en varm aften.
Selv de lokale “brokkede” sig lidt over at sommeren havde været rigtig varm.
I Juni måned havde dagtemperaturerne været på den anden side af 40 grader før kl. 10.00. Så de forskellige barer i parkanlægget om søen er tilkommende dejlige pit stop for noget koldt at drikke, hvis is ikke lige er lykken denne aften.
Lys fra restaurationerne rundt om søen.
Her kan latteren og musik og livlig snakken høres ud i natten, imens forældrer længere oppe af gaden kan leje en elektronisk minibil til deres “guldklump”.
Litteraturens tempel.
i år 1070 blev grundstenen til Ván Míeu Quqc Tu Giam, som´ betyder Templet med litteratur der giver viden, grundlagt.
I dag kaldt litteraturens templet. Et sted til ro og fred til at skaffe sig ny viden til sin videre færden her i livet.
Vi besøgte stedet en søndag formiddag, og nød omgivelserne.
Her er naturen blevet godt integreret i parken.
Inde i parken ligger de små templer, hvor åndelig samt bogligt inspiration kan opnås.
Her er mulighed for at købe små forskellige læringsdukker som kan give viden til den enkelte. Hvis man tror på den slags. Vi gjorde ikke det “store køb.”
Vi siger farvel med et stort smil til Hanoi, for at siger goddag til Bangkok og Phuket for at tilbringe tid sammen med gode venner fra Danmark.