Ca. 4 timers kørsel fra Saigon ligger byen Can Thó. Byen ligger ved udmundingen af Mekong deltaet i Sydvietnam.
Her møder de mindre floder de større i Mekong deltaet. Her er der plads til at større skibe kan komme ind fra havet, og foretage handel og losning. Må
Vi havde valgt at bestille en privat vogn til $ 82 til at transporter os fra Saigon til et sted hen, hvor “hvid mand ikke kommer tit” hvilket vi blev bekræftet i efter nogle timers ophold.
Can Thó er et pragtfuld sted, som man som turist har fuldstændig næsten for sig selv. På 3 dage mødte vi så få europæere og lignenede, at det kan tælles på en hånd.
Solen står op over Mekongfloden.
Det flydende marked er et betagende syn og en oplevelse værd. Vi valgte efter anbefaling af de lokale at tage tidligt afsted, og det var et godt valg. Vi sejlede ud kl. 5.00 og oplevede den smukkeste solopgang over floden og byen, samt at flodens beboere vågnede op til en ny dag.
For et kort øjeblik var farvestoffer floden i en farve der nærmest ligner guld på overfladen. Det hele er overstået på et par minutter.
Vi kan anbefale at gå ned til havnen og arrangere bådturen selv, det er meget billigere end de ture turistbureauerne arrangere og man har båden for sig selv, istedet for at skulle sidde i en overfyldt båd.
Langs floden er folk i gang og livet går sin gang. De lidt større både ligger side om side, imens de mindre både påbegynder rejserne ud til de steder, man mødes for at handle i de flydende markeder.
En af de lokale på vej op af floden.
Det flydende marked. Hvor der handles med frugt og andet godt. Handelsstationerne opstår ved steder, f.eks. ved flodbredden af en mindre by. Så kan der handles på både vandet og i gaderne.
Under møderne mellem de forskellige både, er der både tid til snak, morgenmad og handel.
Da, nogle af de handlende opdagede os “hvide mennesker” så vi anerkendende på hinanden, og så fortsatte de normale rutiner.
Det var tydeligt, at her hvor vores bådfører havde sejlet os her, kom andre turistbåde ikke, og de lokale “havde” ikke tid til at beskæftige sig med os fra Europa. Et kort kik på hinanden og så videre med dagens handel.
En af de handlende på vej mod det flydende marked.
Mekong deltaet byder på mange smukke indtryk. Her er meget grønt og frodigt, når man er kommet bare ca. 10 km væk fra byen. Nogle af bifloderne er meget trafikkeret og andre, nærmest små oaser af natur.
Der er friske varer alle steder. Her losses også dagens varer som skal videre ind til de andre flydende markeder eller gadehandel.
Dagens bananer.
Ca. kl. 9.00 om formiddagen er alt på plads på markederne i de små byer langs floden og de flydende markeder kan gøre klar til næste dag.
Friske varer, fisk , skaldyr og grønt et af markederne i Can Tho.
Trafikken foregår ikke kun langs bredden, men også over.
Første færge krydser kl. 05.45, og tager ca. 10 minutter. Efter en ca. halv time var de fleste færger fyldte til en overfart. Fra kl. ca.07.00 var der ventetid ved færgelejet.
Færgerne sejler til mørkes frembrud. Og det vurderede vi nok er meget smart, da de gældende søfartsregler ikke altid benyttet her på floden. Der sejles til, og nogen gange meget tæt.
Vi spekulerede lidt over, hvor mange der mon druknede om året efter diverse sejlulykker. Styret vil sikkert sige officielt; ” Ingen, alt er under kontrol og ok.”
Det tror vi nu ikke, for allerede tidligt på formiddagen var de mindre bifloder som en trafikkeret motorvej. Vi så gudskelov ingen ulykker denne dag, og glædede os over alle de dejlige indtryk vi havde fået ved at stået op kl. 04.00.
Da, vi sejlede tilbage om formiddagen kom vi forbi vores hotel. Eneste 5 stjernet hotel i Can Thó. En stor kontrast til resten af byen, som ellers ikke har de højde bygninger.
Vi havde værelse på 30 etage og udsigten kunne man ikke klage over. Man kunne se så langt øjet rækker.
Ca. 20 km ude ved de små byer, har fattigdommen godt fat i folket, og kun de statslige officielle bygninger får vedligeholdelse. Slumkvarters områder er en kontrast til bymidten som holdes pænt og er en hel anden kvalitet.
Ja, denne del af byen er styret ikke så interesseret i at man ser. Passer ikke så godt med de kommunistisk idealer. Ej heller ikke rejsebureauerne er begejstret, for denne varer sælger ikke. Det eksotiske forsvinder lige som lidt.
Det blev vi bekræftet i, da de større både, sejlede den anden vej op ad floden til bestemte større markeder, hvor bagsiden af medaljen ikke fremvises.
Vi vil ikke gør os til dommer, men der er nu alligevel forskelle i landet, hvor alle skulle være “lige”i.
Indre by ved vores hotel ligner ikke et slumkvarter.
Night life in Can Thó.
Byen har en lang promenade, hvor de lokale natmarkeder ligger side om side med diverse restauranter, og disse steder vågner op, når solen går ned.
Vietnameserne foretrukne transportmiddel er en scooter, som kan erhverves for små $ 600. På promenaden oplevede vi, at de respekterede ikke at køre på fortovet, men måtte parkerer deres køretøjer der m .
Her står de pænt parkeret på række
Langs promenaden er der mulighed for at tage et dinner cruise på en slags “hjuldamper” vil vi nærmest kalde dem. Pyntet godt til med neonlys.
Onkel Ho i skikkelse af Ho Chi Minh er heller ikke glemt her. Statue midt i det hele. Jo, styret er vel repræsenteret også her i deltaet.
De lokale benytter en hver chance til at sidde ned. Og er der ikke lige en stol eller lignende i nærheden bliver deres elskede scooter straks forvandlet til et hvile sted.
For senere at begive sig videre, gerne flere af gange, og ikke alle lige gamle. Vi er meget imponeret over, at vi ikke så og oplevede flere trafikulykker.
Desværre når vi så dem, så havde de fatale konsekvenser.
Sammenstød med en lastbil uden hjelm til den lille og iført sandaler. Ja, der skal ikke meget fantasi til at regne ud, hvordan det kan ende.
Vi kan klart anbefale Can Thó. Byen er til at overskue, og pengene rækker meget langt herude på landet. Med værelse og daglig forbrug, skal man “kæmpe”virkelig hårdt for at ende på den anden side af $ 100 for to personer om dagen.
Man har byen for sig selv endnu. Men der er ingen tvivl om at der ikke går længe før andre turister opdager denne lille perle af en by. Der arbejdes i hvert faldt i hærdigt på at tiltrække turister med diverse kampagner, som vi kunne se på vores hotel. Især i vintersæsonen skulle værelserne på hotellet gerne fyldes.
Vi sagde pænt farvel for at drage videre mod Halong Bay og Hanoi. Vi er glade for at have oplevet et stykke “ægte Vietnam,” på godt og ondt. Vi elsker det ord. Ægte…